Byd dine gæster ordentligt velkommen
Skranken og receptionsdisken er ofte det første dine kunder, samarbejdspartnere og gæster møder, når de træder ind ad døren. Samtidig er det et møbel, der er i brug hele tiden, og hvor funktionen er afhængig af, at blive betjent af en person. Der skal samles mange elementer og funktioner i et enkelt møbel, samtidig med at der skal være gode arbejdsvilkår for personalet, der betjener disken.
Speciallavet skrank
Tænk over detaljerne – også de helt små
Skal disken stå i en butik eller i en hotellobby, hvor I mange gange dagligt skal skrive en bon ud, men vil I ikke have bonmaskinen til at stå på bordet, så giver det god mening at tænke ergonomi ind, så funktionen er indbygget i skranken. Dette er blot en af mange funktioner, hvor I kan hjælpe både medarbejdere og gæster nemt gennem ekspeditionen.
Hos Albechs er jeg med i designfasen og de mange processer, når I skal bruge en ny skranke eller disk, og jeg hjælper jer med inputs, så I får et unikt stykke specialinventar, som I bliver glade for, og som holder i mange år fremover. Vi kan også arbejde kreativt med belysning, forskellige materialer og funktioner, så alle jeres behov opfyldes i ét og samme møbel.
Skranke til Københavns Hovedbibliotek
” Fordi skranken er det første mange ser, så er det ofte en god idé at lade jeres identitet og vision blive en gennemtænkt del af receptionsdisken.”
– Kim Albech
Kom i gang med dit projekt
Lad Albechs bringe din skranke til live
Jeg kan skabe en skranke i de fleste materialer, uanset om I ønsker natursten, massivt træ, malede overflader, corian komposit eller noget helt femte. Jeg sætter alle dine idéer sammen til et samlet produkt, som jeg bygger fra bunden, så du får en unik skranke, som ingen andre kan finde i butikkerne.
Jeg kommer med min mangeårige erfaring og mine hænder skruet godt på, så jeg kan skabe den helt rigtige skranke til jeres kontor, reception, lobby, restaurant, butik eller til et andet formål. Du kan ringe til mig på +45 41 99 83 84 eller sende en mail til [email protected], så aftaler vi en tid til en kop kaffe og en snak om jeres idéer og behov.
Speciallavet skrank til Struer Bibliotek